Moden kvinde med ungt sind og hang til stadig læring

annelise

Som nævnt er jeg en positiv person, der som regel ser udfordringer i stedet for forhindringer. Jeg har valgt ikke at gå på efterløn da den teknologiske udvikling simpelthen er for spændende.

Derfor er læring også en meget vigtig del af min hverdag, og derfor deltager jeg i en hel del kurser, seminarer og foredrag inden for Microsofts og Adobes produkter.

Sprogkundskaber

Læser engelsk faglitteratur, og behersker det på samtaleniveau.

Arbejdsmæssigt

Uanset hvad jeg beskæftiger mig med, er det vigtigt for mig, at mit job udføres så struktureret og omhyggeligt om muligt. Hvor det kan lade sig gøre, automatiserer jeg mine arbejdsområder via de programmer, jeg har til rådighed. Selvfølgelig med hensyntagen til, hvordan arbejdet hører sammen med den øvrige virksomhed. Som regel, kommer mine ændringer også firma og mine kolleger til gode.

Jeg har erfaring med og kan lide, at deltage i projektarbejde.

Familjemæssige forhold

Gift siden 1974. To voksne piger, og et dejligt barnebarn. Schæfertæve på 4 år, som vi dyrker agility med.


Fritidsinteresser
Foto og billedbehandling

Foto og billedbehandling har min store interesse, og kameraet er næsten altid med mig. Enten Canon EOS 350D eller det noget mindre Finepix. Jeg fotograferer både privat og til de arrangementer, jeg deltager i. postkort

Jeg har lavet en del posters, postkort, visitkort o.l. i forbindelse med mine jobs, og til de arrangementer, jeg er med til at lave.

Læsning

Jeg læser en del skøn- og fagliteratur. Dog mest, når jeg kører i tog og bus, så virker ventetiden ikke så lang, og er tog eller bus forsinket - tja, så når jeg en side mere.


Andet jeg beskæftiger mig med

Jeg er sekretær i bestyrelsen for Bispebjerg Hjemmets venner. En forening, der har til formål - via ansøgninger til diverse fonde og medlemsgebyrer - at arrangere musikalsk underholdning for plejehjemmets beboere samt andre ældre borgere i NV kvarteret.